Voksen

HER ER BÅDE FYSISK OG INDRE UDVIKLING!

Karate er ikke bare god motion og en måde at forsvare sig selv på. Det er også en måde at anskue verden på. Det handler om respekt, ære, moral og mental udvikling. Til forskel fra mange andre former for motion, så er kampkunst et supplement til den motion, man i øvrigt holder af at dyrke.

Hos Ryomkarate tror vi på, at karate mest handler om at forsvare sig selv, vi tror på, at det er en kunst ikke at komme i kamp, og at det lige så meget handler om, hvad udøvelsen gør ved dig selv.

På voksenholdet er der udøvere i alle aldre. Lige nu har vi to hold, så de bedste træner på deres niveau, mens begynderne har deres eget hold.

Vi oplever tit, at nye børn på puslinge- og juniorholdene har forældre med, der ofte sidder og kigger. For en tid. Pludselig opdager de, at de selv får lyst til at træne, og sådan er baggrunden for en stor del af udøverne på voksenholdet. Så kom forbi og tag et par prøvetimer. De er givet godt ud.

TRÆNINGS TIDSPUNKTER

Voksen træning afholdes mandage og Torsdage 18.00 til 19.30*.
Det er hovedsagelig voksne (14+ år), der deltager i træningen.

Instruktør: Christian Krogsøe
Assisterende instruktører: Ivo Vassilev, Anita Risbank

* Ud over træning Mandag og Torsdag afholdes der instruktør træning om Tirsdagen kl. 19.00 til 20.00